Om os

Om Leverforeningens logo

Vores logo indeholder flere elementer, som vi finder rigtig værdifulde – noget som Leverforeningen vil være kendt for i forhold til vores patienter og deres pårørende.

Vi vil leve livet

I tilknytning til logoet vil vi i nogle sammenhænge bruge sætningen: ‘Vi vil leve livet’. Det giver en ekstra dimension i budskabet om os og gør logoet og foreningen lidt mere genkendelig.
Og det siger meget kort det, vi også vil vise med de to blomster (planter), som vi forklarer nedenfor.

Ja, og så har ordet ’leve’ jo noget med vores navn at gøre.

De to planter 

Vi synes, at de to planter kan symbolisere flere ting: de virker begge livgivende, de kan symbolisere patient og pårørende, og at selvom vi er syge, har vi et liv, vi på trods af modgang, skal forsøge at leve – men vi føler nok, vi lever to liv.

De kan også symbolisere noget rigtig fantastisk: at hvis man er leversyg, vil mange af os få et nyt liv igen – nogle endda via et nyt organ fra et andet menneske – så egentlig har vi oplevet at få to liv.


Den Blå Anemone

Det er Den Blå Anemone der (i en redigeret form) i Leverforeningens officielle logo.
Den Blå Anemones artsnavn (Anemone Hepatica) hentyder nemlig til bladenes lighed med leveren. Anemone Hepatica, kaldes også leverurt (1533-1648). De leverdannede og farvede blade er også tidligere anvendt mod leversygdomme.

Efter ældre tiders såkaldte ‘signaturlære’ bestod der en nøje forbindelse mellem de forskellige menneskelige organer og de planter, som lignede dem. Disse planter ansås at have helbredende egenskaber for det modsvarende organ.